Har et lejeprodukt været elsket af en anden baby forinden, er det blevet professionelt renset og grundigt sikkerheds- og kvalitetstjekket, før det kommer til dig.
Opsagte lejeprodukter skal være Baby BoogieWoogie i hænde senest en uge efter det, der ville have været din næste månedlige betalingsdag. Er din betalingsdag normalt den 1. og du har opsagt lejen, skal produktet være fremme senest den 8. Er det ikke modtaget rettidigt, fortsætter lejeperioden automatisk.
Der betales altid for fulde måneder, så returneres et produkt før udløb af perioden, der er betalt for, vil ubrugte dage ikke blive refunderet.
Du kan til enhver tid opsige lejen. Du skal blot opsige inden din næste betalingsdag for at undgå flere betalinger.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, vi har indgået en aftale om en ydelse.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra aftaleindgåelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til hello@babyboogiewoogie.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Vær opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for den del, der allerede er leveret.
Dette indebærer omkostninger til den del af lejen du allerede har brugt samt omkostninger i forbindelse med rengøring, som er nødvendigt hver gang udstyret har været ude hos en kunde – uanset om varen har været taget i brug eller ej.
Uanset om du har haft et produkt i super kort tid eller rigtig længe, skal det renses og gennem samme klargøringsproces og sikkerhedstjek. Vi har derfor samme arbejde og udgifter uanset, hvor lang tid du har haft det i brug.