Efia er et miljøbevidst, økologisk og bæredygtigt brand, som producerer flotte og praktiske puslekurve, som et alternativ til den klassiske puslepude og andre lignende produkter på markedet.
De smukke og elegante puslekurve til baby fra Efia er håndflettet af kvinder i Ghana, som tidligere har haft en udfordring med at finde arbejde med en stabil indkomst, der samtidig kunne gøres tæt på hjem og på alle tidspunkter af døgnet. Efia hjælper disse kvinder, så de nu har tid, økonomi og rum til at købe ting til husholdningen og sende deres børn i skole. Lokalsamfundet bliver løftet, økonomien vækster og ligestillingen er fremmet i det Nordghanesiske samfund.
Det er en fantastisk mission, som Efia har igangsat i Ghana og Hos Baby BoogieWoogie vil vi gerne være med til at fortælle om det ghanesiske håndværk, deres historie og udbrede kendskabet til brandet.
Efia vægter kvalitet, naturlige materialer og bæredygtighed højt og produkterne er produceret af bæredygtige materialer, som kan holde i mange år.