HANDELS- OG LEJEBETINGELSER

Generelle oplysninger
Baby Boogiewoogie
CVR-nr. 41782943

(Fremmøde ikke muligt)

Amager Strandvej 124 B
2300 København S
E-mail: hello@babyboogiewoogie.com
Telefon: 61 31 32 01


Lejebetingelser

Når du aflægger en ordre, skal du godkende vores 'Handels- og lejebetingelser'. Ved godkendelse indgås en bindende aftale mellem Baby BoogieWoogie og dig som kunde.
Ved godkendelse accepterer du, at lejeprisen (angivet på varen) trækkes månedligt. Første månedsleje betales ved bestilling.
Datoen for din ordre vil frem til opsigelse være den månedlige betalingsdato. Dvs. aflægger du en ordre den 1. i en måned, betaler du fornyelse af lejen hver den 1. i måneden frem til opsigelse.

Ved indgåelse af lejeaftalen opnår du som kunde brugsretten til produkterne i en given periode. Ejerskabet af de lejede produkter vil perioden igennem ligge hos Baby BoogieWoogie.

Opsigelse
Log ind på din konto via vores hjemmeside og 'afmeld leje' for det/de ønskede produkter.
Du kan til enhver tid opsige lejen til udgangen af den igangværende periode. Du skal blot opsige inden din næste betalingsdag for at undgå flere betalinger.
Du har fortsat brugsretten i den betalte periode.

Returnering
Opsagte lejeprodukter skal være Baby BoogieWoogie i hænde senest en uge efter det, der ville have været din næste månedlige betalingsdag. Er din betalingsdag normalt den 1. og du har opsagt lejen, skal produktet være fremme senest den 8. Er det ikke modtaget rettidigt, fortsætter lejeperioden automatisk. 


Der betales altid for fulde måneder, så returneres et produkt før udløb af perioden, der er betalt for, vil ubrugte dage ikke blive refunderet.

Alle dele af et produkt skal returneres før returneringen er gyldig. Ved manglende returnering vil der blive opkrævet leje frem til modtagelse. Alternativt kan de manglende dele erstattes.

Fejl og mangler
Oplever du fejl eller mangler ved modtagelse, bedes du straks rette henvendelse til Baby BoogieWoogie, så finder vi en løsning.

Brugsret
I lejeperioden har du som kunde brugsretten til produktet. Formålet med at du kan leje produkterne fremfor at eje, er at mindske ressourcespild og skabe et bæredygtigt forbrug af babyudstyr. Derfor beder vi om, at du behandler varerne med største respekt, så flest mulige børn kan få glæde af dem.

-Pas godt og kærligt på produkterne.
-Vask og plej dem efter vaskeanvisning UDEN brug af parfume og tørretumbling.
-Returner dem tættest muligt på den stand du modtog dem.

Misligeholdelse og erstatning
Gylp og bleuheld er en del af livet med en baby. Vi forventer, at du passer godt på produkterne, men pletter fra naturlige uheld eller almindelig slidtage skal du ikke bekymre dig om.

Det er ikke tilladt at modificere på produkters oprindelige form eller udseende.
Hvis et produkt er ødelagt, bortkommet, misligeholdt eller behandlet på anden vis end foreskrevet er du som kunde forpligtet til at erstatte produktet.
Kontakt os straks, såfremt der sker et utilsigtet uheld med produktet.

Kunden er fuldt ansvarlig for tab, ødelæggelse eller beskadigelse af produktet på grund af tyveri, forsvinden, brand, pletter eller andre årsager, der er udover normal slidtage.

Ved manglende betaling af månedsleje udsendes påmindelser samt 2 rykkere inkl. gældende rykkergebyrer.
Reageres der ikke på 2. rykker, vil det føre til erstatningskrav samt rykkergebyrer. Inddrivelse foretages af eksternt inkassobureau.

Ved mislighold af lejebetingelserne på anden vis forbeholder Baby BoogieWoogie sig retten til at opsige lejeaftalen.

Levering og returnering
Vi afsender din ordre samme eller næstkommende hverdag. Leveringstiden for din ordre er 1-2 hverdage, medmindre andet er angivet på varen. 
Vi leverer kun varer inden for Danmark.

Leveringspriser
- 39 kr til pakkeshop.
- 59 kr. med omdeling.


Returnering
Returnering via GLS pakkeshop koster 39 kr.
Du er velkommen til at benytte andre fragtselskaber.
Returvarer modtages ikke, hvis disse er sendt pr. efterkrav eller til pakkeshop.
Har du bestilt flere lejevarer på samme ordre, må de gerne returneres ad flere omgange. 
Se yderligere information om, hvordan der returneres her.

Køb af lejeprodukt
Ønsker du at købe dit lejeprodukt, skal dette ske inden for de første 3 måneder. Det vil sige, inden din fjerde månedsbetaling trækkes, skal du have givet os besked herom.

Log ind på din konto via hjemmesiden og vælg, hvilke produkter du vil frikøbe. Du vil herefter modtage et sikkert betalingslink per email, som du har én uge til at betale.
Betales produktet ikke, fortsætter din leje automatisk.

Reklamation og returret ved køb af lejeprodukt
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov gældende fra varen er købt fri. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.
Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Baby BoogieWoogie i rimelig tid efter fejlen er opdaget – reklamerer du indenfor 2 måneder efter fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.
Reklamationen frafalder, hvis fejlen skyldes forkert eller ualmindelig betjening af produktet.


Betalingsbetingelser
Baby BoogieWoogie modtager online betalinger med: Dankort, Visa, Mastercard.

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 
Vi tager ikke kortgebyrer og beløbet bliver først hævet, når varen er afsendt.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark - Kroner (DKK).

Baby BoogieWoogie benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol, hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Baby BoogieWoogie's egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.


Træk på dit kort
Hvis du får et nyt kort, bedes du opdatere de nye kortoplysninger på din kundeprofil.
Vi sletter selvfølgelig de gamle.
Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til, at vi trækker et beløb på dit kort.
Du kan også gøre indsigelse hos din kortudbyder (typisk din bank), hvis du opdager, at der er blevet hævet beløb, du ikke har givet tilladelse til. Du skal gøre indsigelse hurtigst muligt og senest 8 uger efter betalingen, med mindre der er aftalt andet.

Fortrydelsesret på lejeaftale
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, vi har indgået en aftale om en ydelse.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra aftaleindgåelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til hello@babyboogiewoogie.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Har du givet dit samtykke til, at leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for den del, der allerede er leveret.

Dette indebærer omkostninger til den del af lejen du allerede har brugt samt omkostninger i forbindelse med rengøring, som er nødvendigt hver gang udstyret har været ude hos en kunde – uanset om varen har været taget i brug eller ej.


Fortrydelsesret
ved køb af varer.
Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på varer købt på hjemmesiden, med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.
Den 14 dages periode starter den dag, hvor ordren er leveret eller ved frikøb, fra aftalen er indgået, da du allerede vil have varen i det tilfælde.

Eventuelle returneringsomkostninger afholder kunden.

Ønske om fortrydelse skal meddeles senest 14 dage efter levering eller frikøb og være os i hænde senest 14 dage efter, vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret bedes sendes på mail til hello@babyboogiewoogie.com. Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.


Returnering ved brug af fortrydelsesret
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand ved returnering
Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.


Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Baby BoogieWoogie i rimelig tid efter fejlen er opdaget – reklamerer du indenfor 2 måneder efter fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger.
Reklamationen frafalder, hvis fejlen skyldes forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Ved returnering kontaktes virksomheden:
Baby BoogieWoogie
Tlf: 61 31 32 01
Email: hello@babyboogiewoogie.com
Adr: Amager Strandvej 124 B
2300 København S

Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav eller til pakkeshop.

Kunde- & privatpolitik
Vi videresælger ikke personlige oplysninger til andre.

For at du kan indgå aftale med Baby BoogieWoogie, har vi brug for følgende oplysninger:
-Navn
-Adresse
-Telefonnummer
-E-mail adresse

Vi foretager registreringen og videregivelsen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos Baby BoogieWoogie og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Direktøren og de ansatte for Baby BoogieWoogie har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Den dataansvarlige
Babyboogiewoogie.dk er Baby BoogieWoogie.

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: hello@babyboogiewookie.dk. 


Cookies
På www.babyboogiewoogie.com anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på www.babyboogiewoogie.com, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Baby BoogieWoogie's hjemmeside.

Klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte hello@babyboggiewoogie.dk Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

 

 

 

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Baby Boogiewoogie

Amager Strandvej 124 B
2300 København S
E-mail: hello@babyboogiewoogie.com

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.08.2023.